Sommeren er klart den bedste tid på året. Det er her solen skinner, og vejret er godt. Man kan gå udenfor, uden at skulle have jakker og tunge støvler på. Fuglene synger, duften af grillmad fylder luften, og alle er i bedre humør. Der er altså ikke noget at sige til, at de fleste af os ser frem til, at det bliver sommer igen.
Som med alt andet, så har sommeren dog også sin bagside. Solens stråler får naturen til at gro, og det er primært en god ting. Det er fantastisk at se alle de smukke blomster der dukker op, og at se livet springe ud på vidunderlig vis. Det betyder dog også, at græsplænen i haven pludseligt får vokseværk! Det betyder, at man er nødt til at slå græsset med jævne mellemrum, hvis ikke haven skal blive til en vild jungle.
Rigtigt mange mennesker hader at slå græs. Det er en af de opgaver man bare bliver ved med at udsætte og udsætte. Jeg kan personligt komme på rigtigt mange dårlige undskyldninger for ikke lige at slå græsset i dag. Nogle gange ender jeg med at lave overspringshandlinger der reelt set tager længere tid, og er mere fysisk krævende, end at slå græsset. Der er bare et eller andet ved at slå græs, der er så irriterende, at ingen har lyst til at gøre det. Det forklarer også, hvorfor enhver ung mand med arbejdslyst og gå-på-mod, kan tjene en god sum penge, ved at slå græs for naboerne. Vi betaler glædeligt andre nogle penge for, at klare plæneklipningen for os.
Jeg har dog fundet en måde, at gøre det noget sjovere at slå græs på. Med min nye tilgang ser jeg faktisk frem til at klippe plænen! Hvis du selv har en græsplæne, eller tjener penge på at slå andres græs, så er du velkommen til at kopiere min tilgang, og gøre det sjovere at slå græsset!
Det hele starter med, at man anskaffer sig en ordentlig plæneklipper. De mest frustrerende ting ved at slå græs er ofte et produkt af, at man har en gammeldags plæneklipper. Moderne plæneklippere er langt mere effektive og volder færre problemer. Det er altså værd at opgradere til en ny plæneklipper, også selvom den gamle ikke fejler noget som sådan.
Med en god plæneklipper vi græsslåningen foregå ganske smertefrit. Det kan dog stadig godt være en kedelig affære, og motorlarmen er irriterende. Derfor klipper jeg altid græs mens jeg lytter til en lydbog eller et podcast. Anskaf dig et par hovedtelefoner der kan dæmpe eller helt fjerne lyden omkring dig. Nu er du ikke længere generet af motorlarmen, og er samtidig underholdt! Hvis du gerne vil motivere dig selv til at slå græs oftere, så lyt til en spændende lydbog. Giv kun dig selv lov til, at lytte lydbogen, når du slår græs. Nu vil du hele tiden have lyst til at slå græsplænen, så du kan fortsætte den historie du lytter til!