Når man har anskaffet sig en ny bil, så vil man typisk gerne havde den gamle solgt så hurtigt som muligt. De fleste af os har trods alt ikke råd til at lægge hele beløbet for en ny bil, og det betyder at vi er nødt til at tage et billån. Så snart vi har solgt den gamle bil kan vi bruge de penge vi tjener på det salg, til at lave en betydelig nedskrivning i billånet, og dermed spare rigtigt mange penge i renter og gebyrer. Jo før man laver den betaling, jo flere penge kan man spare.
Det er samtidig ikke særligt smart, at have en bil stående alt for længe, uden at bruge den. Der er nemlig mange ting der kan gå galt med en bil som bare står og samler støv: og det kan i sidste ende resultere i, at det bliver endnu sværere at få bilen solgt. Du bør altså gøre alt hvad du kan, for at få solgt din bil så hurtigt som muligt. Men hvordan gør man lige det? Vi giver dig her tre gode råd, der kan hjælpe dig med at sælge bil hurtigt og nemt.
Råd #1: Fantastiske billeder
Når du indrykker en salgsannonce, så gør du det med håbet om, at nogen vil få øje på din bil og kontakte dig for at høre mere. Det betyder at du skal gøre alt hvad du kan for, at din bil tiltrækker sig positiv opmærksomhed, og vækker købernes interesse. De gør du ved at have fantastiske billeder på din annonce. Læg mærke til, at jeg ikke skriver ”gode” billeder: dem er der mange der har. Hvis du gerne vil sælge din bil hurtigt, så skal du have fantastiske billeder. Find en lokal fotograf, eller en ven der har et spejlreflekskamera og virkeligt går op i det som hobby, og bed dem om hjælp til at tage rigtigt gode billeder af din bil. Du bør selvfølgeligt også gøre bilen så pæn som muligt, før billederne bliver taget.
Råd #2: Sæt en højere pris
Alt for mange sætter prisen for lavt, når de sælger deres brugte bil. Det virker instinktivt som om, at en lav pris burde give mere opmærksomhed – men det kan faktisk let give bagslag. Hvis din pris er for lav, så er du nok ikke villig til at forhandle den yderligere ned, og det vil afskrække mange købere. Folk vil gerne føle, at de har gjort en god handel, og det betyder at forhandlinger er en nødvendighed. Det er derfor bedre at sætte din bil til salg for 10% mere, end du vil acceptere, og så skrive i annoncen, at du er åben overfor forhandlinger. Så kan du lade dem forhandle bilen 10% ned i pris, og alle er glade.
Råd #3: Overvej at eksportere din bil
Det er de færreste der ved det, men brugte danske biler går faktisk som varmt brød visse steder i udlandet. Hvis du har svært ved at få din bil solgt i Danmark, så kan du altså prøve at kontakte en af de virksomheder der eksporterer biler til udlandet, og høre hvad de er villige til at købe din bil for.